Dateline: above the garage in Portsmouth RI, 14 February 2005
Here's a combo distillation of Wired article and quick interview with Danish paper. Reporter was Poul Hoi, and yeah, it's in Danish.
I think the title reads: Military Philosopher who's half Brett Favre and half Dirty Harry. Anyway, that's how I like to read it.
The paper is Berlingske Tidende, described as the leading Danish newspaper, and published in Copenhagen since 1749, making it is one of the oldest newspapers in the world.
Militærfilosof: Farvel Dirty Harry
Af Poul Høi
USA må opgive sin Dirty Harry-holdning i kampen mod terror. Slut med politibrutalitet og tortur. Ikke af hensyn til terroristerne eller menneskeretsorganisationer, men fordi holdningen i sidste ende kan føre til konflikter med Europa og Rusland, siger en af USAs førende militærfilosoffer.
Amerikanerne elsker Dirty Harry.
De kan lide ideen om en ufordærvet kriminalbetjent, som sætter forbryderne til vægs og ikke spilder mange ord undervejs.
Nuvel, Harry har et lille problem med retsplejeloven, og det er formentlig godt, at han skyder forbryderne, for hans anholdelser og afhøringer vil ikke holde vand i en retssal. Men hvad Søren? Harry bryder reglerne, når reglerne nærmest beder om at blive brudt, og målet helliger midlerne.
Jo, amerikanerne kan lide Dirty Harry og ideen om Dirty Harry.
Men hvad sker der, når denne kærlighed til en filmhelt også slår igennem i udenrigspolitikken? Og hos militæret?
Så er det ikke længere helt så simpelt - og det er præcis, hvad der nu skaber problemer for USA.
Det fastslår den førende amerikanske militærfilosof, Thomas Barnett.
Han fremlagde først sin kritik i magasinet Wired, og han uddyber den nu i et emailinterview med Berlingske Tidende.
Barnett er en af de tænkere, som for alvor influererer en ny generation af forsvarspolitikere og officerer. Han er professor på Naval War College, og hans bestseller fra sidste år, »The Pentagon's New Map«, fremlægger en sikkerhedspolitik og en militær strategi, som - skrev en anmelder - kan sikre »det andet store amerikanske århundrede«.
Han er hverken høg eller due, nærmest - for nu at citere en dansk politiker - ugle. Han går ind for en aggressiv udenrigspolitik, når det er nødvendigt, men først og fremmest går han ind for en klog udenrigspolitik, som uden unødvendige konflikter fastholder den amerikanske overmagt.
Og i den nuværende krig mod terrorismen kan Barnett se sådan en unødvendig konflikt, nemlig den amerikanske brug af tortur eller »Dirty Harry-metoder«.
Hvis det fortsætter, kan USA komme til at bruge uanede ressourcer på at forsvare sig selv mod anklager om menneskeretsforbrydelser, og det må stoppe, siger han.
Som han skrev i Wired:
»Hvis ikke vi vil bruge den resterende del af terrorkrigen til at efterrationalisere politibrutalitet og tortur, så må USA anerkende - for det første, at landet ikke er hævet over loven, og for det andet, at det behøver et nyt sæt regler for at fange, afhøre, indespærre og retsforfølge udenstatsaktører såsom internationale terrorister.«
Forstår opbakningen
Det er en advarsel, der har slået ned i Washington med et vist efterdrøn.
Barnett er ikke en hr-hvilken-som-helst - han holder powerpoint foredrag for forsvarsledelsen og for forsvarsminister Donald Rumsfeld - og hans timing er velvalgt.
I begyndelsen af George W. Bushs anden præsidentperiode står det klart, at USA har accepteret tortur light - eller som en af fortalerne for de nye forhørsmetoder har udtrykt det: USA praktiserer nu »tortur på en moralsk korrekt måde«.
I forrige uge blev Alberto Gonzales indsat som ny justitsminister, samme Gonzales, der som Bushs juridiske rådgiver stod bag hele det amerikanske opgør med Genèvekonventionen, og som indvarslede de nye forhørstider, og Michael Chertoff, den ny antiterrorminister, har ligeledes i sin tid i justitsministeriet talt for brugen af hårde metoder.
Professor John Yoo udtrykte i Berlingske Tidende i går hele det republikanske synspunkt om, at de nye tider er accepterede tider.
»Bushs valgsejr og godkendelsen af Gonzales er et tegn på en generel accept af regerings antiterrorpolitik, inklusive forhørsmetoderne,« sagde han.
Men det er et farligt synspunkt, siger Thomas Barnett i dag.
Ikke at han ikke forstår det. Han forstår både Bush-regeringens bevæggrunde og offentlighedens tilsyneladende opbakning til tortur light - som han siger:
»Terrorisme er en fuldstændig omgåelse af de regler, som civiliserede lande lever under, så når du indlader dig på det, så vil folk ikke nødvendigvis føle, at du er beskyttet under de normale regler. Så simpelt er det. De erklærer krig mod vores love og hele vores system, og når hele vores system er i fare, så er der en tendens til, at vi går ud over systemet for at beskytte det.«
Behovet for regler
Problemet er heller ikke i sig selv, at forbryderne bliver skudt ned under kampe i gaderne i Irak, eller at de bliver indespærret uden de sædvanlige retsgarantier. Thomas Barnett har ikke søvnløse nætter af den grund.
Problemet er langt mere realpolitisk.
»USA kan formentlig godt komme afsted med en Dirty Harry-politik, så længe som USA har lyst til det. Sådan en slags koldkrigsagtig nedskydning af forbrydere, som ingen vil græde tårer over. Problemet er ikke at gøre det, problemet er i højere grad at få udarbejdet nogle mere permanente regler for, hvordan alle civiliserede nationer tackler terrorisme uden for deres egne grænser.«
Hvis alle lande - som USA - blot fastlægger deres egne spilleregler, vil landene snart tørne ind i hinanden, og dén tanke kan til gengæld forstyrre Barnetts nattesøvn, for det vil ødelægge hele verdensordenen og hans tese om, at civiliserede lande ikke længere fører krig mod hinanden.
»Faren er, at Europa og lande som Rusland, Indien, Kina og USA med tiden vil begynde at støde ind i hinanden i konfliktområderne . . . og ikke blot kan vi komme til at modarbejde hinanden, men vi kan også komme til pr. vikar at føre krig mod hinanden, og det vil være meget problematisk.«
WCO for de inviterede
Hvad er løsningen så?
For at begynde med hvad løsningen ikke er - løsningen er ikke FN. Thomas Barnett er helt enig med de konservative amerikanere, som betragter FN som noget nær en anakronisme.
Løsningen er i stedet en sikkerhedspolitisk ekvivalent til frihandelsorganisationen WTO. Barnett kalder organisationen for WCO, World Counterterrorism Organization, og WCO skal som sin første opgave fastlægge juraen for kampen mod terror og bygge de fysiske facilliteter til at rumme retssager og fanger.
Dernæst skal WCO opbygge et politinetværk og en stor global terrordatabase.
Det vil ikke være et Interpol, hvor alle i princippet kan være med. Nej, kun inviterede lande kan få lov til at blive medlemmer af WCO - og de inviterede lande vil netop være USA, Rusland, Kina og de europæiske lande.
Det vil ikke være nemt, det vil ikke komme af sig selv, men lige som WTO opstod over mange år - og gennem mange fejlskud - vil WCO også udvikle sig og ende med at sikre kloden et »voksent overopsyn«. Barnett erkender, at det smager af gammeldags imperialisme, at disse lande får lov til at sætte dagsorden og f.eks. marchere ind i tredjeverdenslande og nedkæmpe terrorister eller anholde dem, men over for nogle lande er det en nødvendighed, og som han siger i magasinet Wired, man kan ikke i den forbindelse regne med et FN, hvor lande som Libyen bliver gjort til formand for menneskeretskommissionen.
Så Dirty Harry må blive ren.
Ikke af hensyn til forbryderne, ikke af hensyn til menneskeretsorganisationer og andre kritikere, men fordi hans regelbrud og hans tju-bang metoder spærrer for et WCO-samarbejde, og fordi de i sidste ende kan føre til et tju-bang med stater, som USA ikke har lyst til at slås med.
www.thomaspmbarnett.com
